lørdag den 28. april 2018

Rom 2018


Rom skal der til! I 2005 var jeg i Rom sidst, og det var sammen med min gymnasieklasse 2.BY. Det var en uge med vandring rundt i Roms gader, hvor vi så kirke efter kirke efter kirke. Ja stort set alle kirker undtagen Peterskirken fordi den daværende Pave døde et par dage før vores rejse, så der var kilometerlange køer til at komme ind og se ham ligge ”lit de parade”. Ah okay, vi så måske ikke alle kirker undtagen Peterskirken, fordi Rom skulle have omkring 900 kirker, og mange så vi alligevel ikke. Men da jeg kom hjem fra Rom sagde jeg til min mor at der ville jeg gerne tilbage til, sammen med hende, en dag. Og den dag kom så endelig her i april 2018.

Jeg bookede fly via Ryanair, og hotellet fandt jeg på Hotels.com – her var det lidt af en jungle at finde et hotel som lå nogenlunde centralt, som var til at betale og som ikke var alt for ”umoderniseret”. Men til sidst faldt valget på et hotel på Via Napoli som hedder Hotel Corona. Det lå tæt på hovedbanen Termini og baseret på Google maps var det ”indenfor gåafstand” fra alle de ting vi ville se. Jeg må lige indskyde at Google Maps lige glemmer at meddele at Rom er bygget på syv høje (bakker) så det er HÅRDT at vade fra sted til sted! Og så var der lige det faktum at vi havde 22-26 grader alle dagene, så det var også dejlig lunt!

Første dag skulle vi mødes med vores Vatikanmuseet/Peterskirken tour gruppe ved ”When in Rome” tours klokken 10:30 og vi var sgu ved at komme sent selvom vi gik fra hotellet omkring klokken 9. Vi skulle jo bare lige se Trevifontænen og den Spanske Trappe på vej til Vatikanet, og det tog længere tid end beregnet. Men vi var der lige da klokken slog 10:30, og en halv time efter gik vi med den søde amerikanske guide Christina mod Vatikanmuseet. Hun fortalte at det tager ca. 12 år(!) at se alt på museet, og hun havde kun 2 timer, så hun ville vise os noget spændende på den tid hun havde. Bagefter gik vi til Peterskirken og fik en rundvisning derinde. Det var så fint, men er du gal der var mange mennesker!  Så da vi var færdige med touren gik vi ind og købte hver sin rosenkrans, og droppede at gå en runde for os selv i Peterskirken. Vi gik i stedet ud og fandt et sted hvor vi kunne få lidt pasta og lidt pizza. When in Rome, og det der! J På vejen hjem fik jeg ledt os på vildspor, så vi pludselig havde meget længere hjem til hotellet end beregnet – men vi fandt en Gelato café og det hjælper jo altid på humøret med sukker.

Næste dag skulle vi i Colosseum og Forum Romanum. Jeg havde købt billetterne hjemmefra, men da vi kom frem kunne vi se hvor sindsygt mange folk der var, og vi hørte at der var 1½ times ventetid. Og det kunne vi ikke overskue. I stedet gik vi over i Forum Romanum hvor der var næsten mennesketomt, og man i ro og mag kunne lunte rundt og kigge på ruinerne og forestille sig hvordan det så ud i gamle dage. Og bagefter gik vi tilbage mod hotellet i stille og rolig tempo og kiggede på alle de fine bygninger.

Sidste dag tog vi sgu HoHo busserne (Hop-on-Hop-off) fordi vi var blevet godt trætte af at gå rundt, og for lige at få et overblik over alle seværdighederne. Hvis vi skal tilbage en anden gang (og det skal vi jo, fordi vi smed mønter i fontænen), så tager vi nok et tilbud med busser inkluderet, fordi det er HÅRDT at gå rundt i Rom. Men det var en dejlig tur med mor-datter hygge og massere af indtryk. Så jeg kan nok godt vente nogle år med at komme tilbage, men tilbage det vil jeg!







onsdag den 25. april 2018

Thailand 2018


”Du rejser også hele tiden” – det hører jeg ret ofte på mit arbejde på det seneste. Og ja, det er også rigtig nok – men det er kun lige nu og den seneste tid jeg har været på en del rejser. Og så skal jeg jo bare lige huske at faktisk skrive om det. Især hvis man har ambitioner om at blive rejseblogger FOR REAL!

Så nu spoler vi lige en måned tilbage, til jeg var i Thailand. Det var mit andet besøg i det smukke land, og det var næsten præcis to år siden mit allerførste besøg i 2016. Også denne gang var det sammen med min dejlige kæreste og hans mor og stedfar, samt hans lillebror. Sidste gang var min mor med, men denne gang valgte hun at takke nej til rejsen af hensyn til hendes lille vuffer Ludvig. Og denne gang havde Michaels bror Casper sin kæreste Louise med.

Michael og hans familie har været mange gange i Thailand og har et ”stamhotel” de altid er på: Sunwing/Sunprime Kamala Beach, og sidste gang vi var der tilbragte vi begge uger på det hotel. Denne gang skulle vi prøve noget nyt, og tilbringe den første uge på Koh Samui (en ø øst for Phuket) i en privat villa. Det tog omkring 6 timer at komme fra Phuket lufthavn til Koh Samui i minibus + færge + minibus igen, så vi kom frem om aftenen, og kunne vågne dagen efter til den smukkeste udsigt over havet. Det var en virkelig dejlig villa Michaels mor Annette havde fundet til os – 3 separate ”huse” til hvert par med hver sit badeværelse, og så et fælles hus med køkken, stue og spiseplads. Og så den dejlige pool og placeringen lige ud til stranden – det var så fantastisk!

Den første uge på Koh Samui var vi meget af tiden i villaen. Casper var modig nok til at turde køre bil i Thailand, så vi lånte en bil og kørte ud og handle et par gange. Og så tog vi en heldagstur hvor vi var ude og se på vandfald, Buddha’er og templer – fordi det alligevel var overskyet den dag. Det var også ret spændende og se lidt Thailandsk kultur og natur. Og nej – selvfølgelig skulle vi ikke se på elefanter eller tigere. Jeg støtter på ingen måde at dyrene skal behandles dårligt for at dumme turister skal få nogle ”fede billeder” at vise deres venner. Koh Samui var lidt køligere end det var for to år siden i Kamala, så det var rart at kun gå fra -5 grader til 30 grader denne gang, i stedet for 35 grader som sidst! Ja – det er virkelig luksusproblemer! Vi spiste aftensmad i villaen de fleste aftener (mest Thai take-away men en aften bestilte vi en lokal kok til at komme og lave Thaimad til os), men en af aftenerne tog vi til hotellet The Meridien som havde en restaurant sat op ude på havet. Det var så fint at sidde derude og se solnedgangen, drikke lækre cocktails og få rigtig lækker mad!









Den anden uge tilbragte vi ”hjemme” på Sunprime Kamala Beach. Det føles virkelig som at komme hjem. Man kender hotellet, og vi har vores faste pladser hos den søde Thailandske familie på stranden, hvor man bliver vartet op og kun skal til stilling til hvornår man skal bade næste gang. Det er så afslappende og dejligt! Det var lidt varmere i Kamala end på Koh Samui, men der var mere vind end forrige gang – og så var havet også lidt koldere. Thailand er bare skønt – varmen og solen i sig selv kan man måske også få i Sydeuropa (ikke helt så varmt), men folket og maden – det er sgu specielt! Jeg er ikke særlig stor fan af stærk mad, for ikke at sige at jeg er direkte bange for at få for stærk mad – men når man får retterne ”mild” eller ”not spicy” er det bare så lækkert! Jeg spiste en hel del retter med rejer, helt vegetariske eller med kylling. Der går lidt imod mit flexitar princip at spise kylling, men jeg er svag!






Nå men vi er allerede gået i gang med at spare op til at rejse tilbage om to år igen. Hvert andet år, det må kunne lade sig gøre!
.. og der kommer et post snart om Rom, som jeg kom hjem fra igår. Watch this space!

fredag den 9. marts 2018

Kunst på væggene


Lige siden vi flyttede ind i huset, har min mor spurgt os hvornår vi hænger noget på væggene. Vi har sådan en gitter-opslagstavle fra IKEA hængende hvor der er en masse hyggelige billeder sat på med mini-klemmer. Men udover det har vi ikke hængt noget op, nok fordi jeg skulle være helt sikker på at møblerne stod som de skulle før vi lavede huller i væggen. Meeen man kan jo altid lappe hullerne hvis man skulle ombestemme sig, så det er lidt en lousy undskyldning.

M og jeg sad og så Familien Fra Bryggen - jeg er helt vild med det program, fordi altså Linse er bare underholdende og Geggo og Cengiz er så søde sammen. Men i det afsnit vi så fik de et vægbillede med et fotografi af hele familien på, og der sagde M at det ville han også have herhjemme. Det er da også helt vildt hyggeligt med en fint billede af de mennesker man elsker allerhøjest, hængene lige der på væggen så man ser dem hver dag! Vi har så lige 3 familier vi vil have billeder op af, så de må tages i 2018..

Og pudsigt nok næste dag, var der en reklame på instagram for et firma som hedder Saal Digital som gerne ville sponsorere med et vægbillede til de hurtige. Så jeg slog til og blev heldigvis udvalgt! Så M og jeg måtte lige stille op, så vi kunne få taget nogle fine billeder af os til væggen. Billederne kom og så bruger man Saal Digitals eget program til at sætte det op i det layout man ønsker, og så kan man købe direkte derfra. Ma kan vælge forskellige slags vægbilleder - canvas, skumplade, glasplade.. Vi tog skumpladen! Jeg tror de sender fra Tyskland og levering tog en lille uge.

Og nu er det hængt op, og det gør mig glad hver gang jeg ser på det <3 br="">

onsdag den 24. januar 2018

Let’s talk about brows, baby!



Bryn! For at være helt ærlig så var jeg nok 27 før jeg opdagede at når man lagde make-up så var der mere end bare øjne og læber. Pludselig opdagede jeg hvilken forskel det gjorde når man også lige tegnede sine bryn op. Det rammer ligesom ansigtet ind, som man siger. Jeg er en af de piger som ikke overplukkede sine øjenbryn da det var IN at de skulle være supertynde, så jeg mangler ikke mine øjenbryn kan man sige. Men jeg har måske ikke altid været så vild fan af formen på dem. Så de sidste par år har jeg gået og overvejet om jeg skulle have tatoveret mine bryn. Får man dem lavet alt for buede i formen ligner man bare en Barbie dukke, og får man dem lavet for mørke ligner man hende fra Dodgeball! Når man er mørkhåret som mig kan man lettere bære at få dem mørke i det, men alligevel skal de ikke være kulsorte.


Nå nå – men så faldt jeg over et opslag på facebook fra ”Permanent Makeup by Sabine M” med et rigtig godt tilbud på bryn + eyeliner og så kunne jeg ikke lade være med at skrive til Sabine. Hun var rigtig hurtig til at svare på min besked og spurgte om jeg ville komme til en gratis konsultation hos hende, og det ville jeg jo gerne. Så samme søndag mødte jeg op på adressen i Rødovre – og da Sabine tog imod mig i døren ved jeg ikke hvorfor men det føltes som om jeg havde kendt hende i årevis jeg var lige ved at give hende et goddag-kram. Sabine tog sig god tid til at forklare hvordan permanent makeup udføres og hvad det indebærer. Hun var så rolig og dygtig til at forklare, og hun tegnede endda mine bryn op med blyant for at vise hvordan det kunne se ud så jeg bare følte mig helt tryg! Så da der var gået ca. 45 minutter og konsultationen var ved at være slut spurgte hun hvordan jeg følte for at booke en tid – og jeg sagde straks ja. Da Sabine checkede hendes booking system og sagde hun havde en tid om 30 minutter fik jeg lige sommerfugle i maven et øjeblik, men sprang så ud i det og takkede ja.

Jeg kørte lige ud og finde noget at spise lynhurtigt, og kom så tilbage en halv time senere. Da jeg jo allerede havde fået mine bryn tegnet op i den form jeg ønskede, spurgte Sabine om jeg havde mod på at tage første ”runde” tatovering uden bedøvelse, da bedøvelsen ville fjerne det hun havde tegnet op. Ok så! Man har vel en 8 timers tus på ryggen så man kan vel klare 10-15 minutters bryn-tatovering. Jeg blev lagt under et tæppe på briksen og så gik vi i gang. Og heldigvis var det ikke så slemt med smerten - bevares, det var ikke RART, men det var mest som en vibration og kradsen samtidig. Da begge bryn havde fået første gang kunne de få bedøvelse på inden de skulle have runde to. Og det var meget bedre med bedøvelse – der mærkede jeg det dårlig nok.

Efter brynene var det øvre eyeliner som stod for tur. Jeg var nok mest nervøs omkring eyelineren og havde med vilje ikke søgt på Youtube efter videoer af det. Men jeg havde haft bedøvelse på øjenlågene i alt den tid jeg fik tatoveret brynene, så de var så følelsesløse som de kunne blive. Dog er det bare ikke rart at have en tatoveringsnål lige ved øjet, så mit øje havde svært ved at ligge stille, og som altid rendte mine øjne i vand, hvilket gjorde det sværere for Sabine, da blækket blandede sig med tårerne. Så hun måtte trykke til, til sidst for at få lagt farven under huden. Men det var hurtigt overstået og så kunne jeg få lov til at prøve så småt at åbne mine øjne. Jeg var faktisk RIGTIG glad for brynene som de så ud helt ny-tatoverede! Men jeg ved at de mister 40-60% af farven, og så skal de farves op igen om 4 uger. Næste gang får jeg udover bryn og øvre eyeliner også laver min nedre eyeliner. Det bliver rigtig spændende at se når det er færdig men jeg er ikke i tvivl om at Sabine giver mig et flot resultat!

Her er bare nogle billeder. Skal nok tage nogle bedre billeder om nogle dage + jeg har filmet lidt til at lave en video også. Patience, my friends..

Da jeg kom hjem fra Sabine i søndags, hvor jeg løfter brynene - de sidder ikke så højt normalt!
Tirsdag, dag 2 efter PMU.