mandag den 25. august 2008

Happy Family

Puuuh, jeg er startet i skole idag. Vi skulle først møde klokken 9, men når man bor 35 kilometer væk fra skolen er det stadig alt for tidlig man skal op. Klokken 6.00 vækkede lillepigen mig ved at spinde helt vildt mens hun slikkede mig på munden. Godmorgen!! Men allerede klokken 12.30 fik vi fri og jeg kunne køre hjemad.

Nu har min lille killing boet hos mig i lidt over en uge og det er skønt. Den første weekend var særligt dejlig fordi det var som om Lasse, killingen og jeg var en lille familie. Om fredagen kørte Lasse og jeg til Hobro for at hente hende, og det var skønt bare at kunne køre og snakke om alt og intet efter at have undværet ham i en uge. Og da vi så kom hjem og Lasse tog på arbejde på diskoteket havde jeg en rigtig bonding-aften med hende. Om morgenen var vi den lille familie. Vi puttede med hende i sengen og sofaen, og kaldte hende vores lille skat. Men så snart Lasse tog på kassernen om mandagen begyndte lillepigen at vise sig fra sit sande ansigt!

Hun er en vildbasse, og eftersom hun ER en killing så river og bider hun - og det gør relativt nas. Jeg prøver at vende hende af med det ved at pive højt når hun bider mig, da jeg bilder mig ind at når det er sådan hun selv siger når noget gør ondt så forstår hun det. Noglegange tonser hun bare rundt i hele lejligheden som om der er nogen efter hende - det er meget mystisk! Men for det meste ligger hun enten hos mig i sofaen når jeg ser TV eller i mit skød når jeg sidder ved computeren. Hun er skøn - og det er besluttet at hun hedder Beibay (forbogstaverne fra Blue eyes in Bailey's med 'ay' for enden) ..

Nok om mislingen - det er Lasses fødselsdag idag! Men han er her ikke og jeg kommer ikke til at se ham idag :'( .. Igen er Danilog skyld i at jeg ikke er sammen med min kæreste! Idag skulle han i felten og være i tre dage, så jeg håber bare han får en god dag derude. Der er ikke noget værre end at føle at man er blevet glemt på sin fødselsdag (flashback: min 20-års fødselsdag sidste år, i Lidl - overarbejde og ingen forståelse fra chefen om at jeg skulle ud og spise med min familie - svin! Ahem, flashback slut.)

Nu vil jeg gå ud og lave min livret: medisterpølse med sovs og kartofler <3