fredag den 15. august 2008

Jeg bliver mor idag!

Som overskriften siger så bliver jeg mor idag - mor til en lille smuk pige med blå øjne. Og så spørger du måske "hvordan ved hun det?", og det skal jeg da så fortælle dig. Det er fordi min lille pige er en killing, en Hellig Birma pige fra Hobro som jeg så skal over og hente sammen med Lasse. Åh ja, og Lasse fortalte mig en aften for et par uger siden at han gerne ville være far til den lille misling og du kan tro jeg blev glad. Det boblede helt i maven på mig, fordi for mig er det altså en stor ting at han siger sådan noget. Vi har selfølgelig snakket om at købe hus sammen en dag og vores kommende børn og alt det der, men det her er nu - og at han vil det med mig er stort. Suk, young love.

Nå men Lasse har lige ringet nede fra kassernen af om at de har fået en time senere fri, så der går en times tid fra han kører til han er fordi han lige skal sætte en soldaterkammerat af inden. Men så skal vi ellers køre ud og hente hans forældres GPS og så afsted - hvis ikke vi bare tager en krak-udskrift og kører efter den. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde det lille pus, men også til turen derover med Lasse-basse. Jeg savner ham meget for tiden, og selvom denne uge ikke har været ligeså slem fordi jeg har været meget på arbejde (tja, eller to-og-tyve timer), så jeg har ikke rigtig haft tid til at savne rigtig.


Men du kan lige få et billede af den smukke misling, som indtil videre er navnløs. Hendes ejer har døbt hende Gro men jeg ved ikke lige om det er et navn som jeg synes så meget om. Valget står mellem Beibay (Blue Eyes In Bailey's + "ay") eller Champagne. Det sidstnævnte er nok min personlige favorit men det minder mig for meget om den killing jeg skulle ha' haft, der desværre fik en blodprop i hjernen. Navnet "Beibay" fandt Lasse faktisk på den samme aften som han sagde han gerne ville være hendes far. "Blue eyes in Bailey's" er åbenbart titlen på en sang han kender, og det passede jo perfekt til hendes cremede Bailey's-farve og de smukke blå øjne som jo er karakteristisk for den Hellige Birma!

Men jeg lover at vende frygteligt tilbage i morgen eller søndag når jeg har haft lidt mere tid med hende <3