lørdag den 25. oktober 2008

At hvile i sig selv..

Siden den 1. oktober er jeg blevet en helt ny person! Det er måske så meget sagt, men jeg synes ihvertfald selv at kunne mærke en markant forskel på den måde jeg ser på livet og hvordan verden omkring mig opfattes.
Det er ikke just nogen hemmelighed at jeg altid har været meget pessimistisk anlagt, og at jeg har haft den mest utrolige evne til at se det negative i alt. Det er en indstilling jeg den sidste månedstid har forsøgt at ændre på - særligt når det kommer til nye mennesker. Aldrig i mit liv har jeg fået så mange nye og spændende bekendtskaber som jeg har i denne måned.

De 5 af dem kom gennem min finaleplads i FHM Skattejagten 2008, i hvilken forbindelse jeg var til foto-shoot med de øvrige 9 finalister. Jeg blev virkelig positivt overrasket over hvor søde disse smukke piger var - det er jo ikke ligefrem det smukke piger er mest kendt for at være! Men altså her mødte jeg Susan, Michelle, Malene, Belinda og Eva - allesammen jyder men ikke desto mindre rigtig søde og friske piger! Dem burde vi have mange flere af på Sjælland!

Jeg er heller ikke så agressiv overfor mine venner, som jeg har haft en tendens til før i tiden. Det lyder forkert - så lad mig lige hurtigt indskyde at med agressiv så mener jeg at jeg vaar sur og irritabel når de skrev til mig via elektroniske medier som f.eks SMS og MSN. Det er noget jeg prøver at lade være med - for de kan jo ikke gøre for at jeg har en dårlig dag, vel? :)

Og sidst men ikke mindst så har jeg besluttet mig for at droppe at bære nag, og bede om tilgivelse fra de personer jeg tidligere har såret eller pisset af - bare fordi jeg var en dum naiv pige. Det er alt jeg kan gøre, og tilgiver de så ikke mig så er det et tegn på at de ikke passer ind i mit nye liv. Længere er den sådan set ikke :)

Igår fortalt jeg min mor om denne forandring over en omgang nachos på Mexico King i Næstved Storcenter. Hun smilede bare til mig og sagde at hun var stolt over at høre at det lød som om jeg var ved at lære hvem jeg var og at hvile i den person! Tak, mor! Jeg håber det bringer mig et skridt tættere på at være som hende!
Suk, der er ikke noget bedre end at få sådanne tanker luftet. Det letter virkelig om hjertet.
Nu vil jeg vende tilbage til mit arbejde :)

Knus og kram.
Rina Irene