lørdag den 22. november 2008

First snow ..

Da jeg stod op i morges, efter katten havde spundet mig op i hovedet i et lille kvarters tid, og kørte gardinet op fik jeg et chok da jeg så at der var en hvid belægning på ALT udenfor. "Sne" tænkte jeg efter 20 sekunders vild forviring.. Jeg elsker sneen og normalt ville jeg være helt vild, men to ting slog mig. For det første er min mand på kontroløvelse som værnepligtig og har derfor sovet ude i nat - min stakkels Lassebasse altså, at han skulle ligge og fryse i sin bivuak (staves?) helt alene hele natten. Og dog - han har nok puttet med Moogaard! Og for det andet skulle jeg på arbejde klokken 9, og det betød at man måtte skære ned i sin forberedelsestid fordi Lupoen skal "afsnees".

Men nu sidder jeg her på jobbet og kigger ud over Næstved by - og der er intet smukkere end nyfalden sne på min yndlingsby i hele verden! Det er en skam at jeg har mange timer indendørs idag men jeg vil tage ud til moar efter arbejde og måske lokke kusinerne med ud og gå med vov-vov'erne! Ihvertfald skal denne nyfaldne sne ikke gå til spilde!

Til sidst en MEMO til Frøken Sne: Du er stadig, trods alt, kommet en måned for tidlig ifølge mig. Og hvis du ikke viser dit kønne hvide ansigt den 24. december så tror jeg godt du ved at du får med mig at bestille!

Love,
Rinairenemussedyret featuring Sne!