søndag den 13. juni 2010

Blogger fra mobilen



Hej mennesker.

Jeg har længe haft dårlig samvittighed over at jeg slet ikke får opdateret min blog sådan som jeg gerne vil. Jeg render rundt med hoveder fuld af tanker, hjertet fuld af følelser og nu med en mobiltelefon fuld af vild teknologi der gør det muligt for mig at blogge hvor og hvornår jeg vil. Det krævede bare lige at jeg hentede denne app - "Blogaway". Jeg gør mig et forsøg nu med at holde min blog opdateret nu - og skulle jeg falde fra må jeg håbe at du der lige læser dette kan hive mig lidt i ørerne!!

Nå der er sket temmelig meget siden min sidste udmelding herinde - men ikke alt er værd at nævne. Jeg er startet på en spændende elevrejse i en handelsvirksomhed med speciale i firmatøj, firmagaver og reklameartikler. Jeg har allerede overskredet mange personlige grænser siden min start i februar 2010, men jeg kan også mærke hvordan det giver mig ny modenhed og personlige udvikling. Jeg har meget ansvar på min elevplads, og det giver mig noget mere press på skuldrene men det er en super fed fornemmelse at mine chefer har så meget tillid til lille mig.

På den personlige front er jeg blevet single igen. Jeg har ikke samme evne som mine nærmeste veninder til at blive i et forhold. På den anden side så har jeg også bare brug for lidt luft og tid til mig, så det er bestemt ikke noget der har slået mig ud..

Uh og jeg er sørme også begyndt at træne sammen med min dejlige veninde Isabel. Vi har døv simpelthen så sjovt sammen og nu er det kombineret med at blive sunde, slanke og smukke sammen. Det giver et fedt boost at træne og en øget selvsikkerhed - faktisk!

Og Egypten.. eller ægypten? Nevermind hvordan det staves - JEG SKAL TO UGER TIL EGYPTEN MED MIN SKØNNE MOAR!! Det er mange år siden jeg har været så spændt på at skulle på ferie - men gal hvor jeg glæder mig. Der er all-inklusive så alt mad og drikke er betalt, så det står bare på afslapning og afkobling FTW altså.. Årh jeg har næsten ikke tålmodighed til at vente! Det er seriøst hvad jeg har brug for lige nu. Ro i hovedet.

Oh yeah - jeg var til frisør igår og har fået ROCKSTAR garn. Det' nice!