lørdag den 4. september 2010

Miss Jylland '10

Så var der finale i Miss Jylland konkurrencen igår - hvor jeg var deltager. Lidt fusket kunne man sige - men jeg er faktisk født i Vejle!
Jeg adspadserede en time fra arbejde så mor, Dul og jeg kunne køre klokken 15, fordi vi skulle være i VeroModa i Vejle klokken 17 - hvilket vi også var! Pernille i butikken havde fundet en masse fedt tøj frem til mig som jeg skulle prøve og udvælge. Jeg fik nogle monsterfede læderleggins, en lilla silketop med nitter og lynlås, en militær-blazer, og smykker (halskæde, nittearmbånd og øreringe). All for free! Nå - af sti afsted til Silkeborg hvor vi skulle mødes på Midtjyllands Avis med de andre 11 deltagere.. Der blev lagt makeup, ordnet hår og vi skulle alle stille op i vores Fleur undertøjssæt + VeroModa sæt foran fotografen og repræsentanten fra Niebuhr Models.. Jeg havde også lige tid til at lege lidt med bonusfotografen Kenneth Olsen!
Ved 21-tiden var alle omklædte og klar og vi blev kørt i bus ned til Silkeborg Torv. Kæft der er gang i den by når de har "Open Night", svarende til City Night i Næstved.. Alle finalister fik udleveret nogle flyers med vores billede + "Stem på Rina" og skulle dele dem ud til folk og røvere i gågaden.. Jeg endte med at følges med Malene da Paradise Melissa løb fra os, og så rendte vi på Eskil - som har Scanmodels.dk og er en ven af min søster..
Så var det SCENETID - en efter en skulle vi gå på scenen i vores VeroModa outfit. Det gik fint - på trods af at jeg havde mine møgfrække med megahøje (12 cm.) Bianco gladiatorstilletter på! Vi blev præsenteret af Thomas Skov Gårdsvig og Snebolden fra  P3 - dejlige drenge! Så var det ud bagved igen og smide klunset fordi næste "diciplin" var naturligvis undertøj. Op på scenen i undertøj når vejret siger ca. 10 grader - det er en oplevelse for livet. Og fordi dommerne ikke kunne bestemme sig så skulle vi også stå der lidt længere..
Vinderne blev: 3. pladsen: Malene, 2. pladsen: Laura (Miss Silkeborg 2010), og 1. pladsen: Camilla fra Vejle..
Jeg fik klædt om og mødtes med mor, kusine Dul, brormand og Tanya (de 2 sidstenævnte havde taget toget bare for at være der for mig! SWEET!)..
Super duper fed aften - og skøn start på en weekend som jeg har glædet mig til meget længe!! Den bliver kun bedre nu ..