søndag den 8. maj 2011

Årets første Tivolitur 2011

Jeg elsker Tivoli - har jeg altid gjort og sådan er det bare! Igår var så årets første Tivolitur, så jeg var lidt øm over at vågne med slemme tømmermænd. Jeg havde været hos Emil på Østerbro, da planen om at hygge sammen os to blev til at to af hans kammerater skulle joine os - og de lavede så aftenens plan om til "at skulle ud". Det er "københavnsk" for at skulle i byen. Vi var på en japansk inpspireret bar ved navn FUGU, hvor vi fik drinks der hed "Dark 'n Stormy" - og jeg fik en flot drink der smagte af lagkage. Det var et hit. Så var vi på et diskotek ved navn Simons - og var hjemme ved 3:30 tiden. Skægt såvidt jeg husker!

Nå - men Emil kørte mig til Nørreport station og jeg tog mod hovedbanen for at mødes med Isapigen. Men mens jeg ventede "under uret" blev jeg opmærksom på en større samling små tøser med JUSTIN BIEBER t-shirt, maling i hovedet, bannere med teksten "We love you Justin", "Come back to DK", mm. Så da Isa landede på Hovedbanen måtte vi lige hen og se nærmere. En mindre japansk-udseendet dame spurgte os på gebrokkent engelsk "Is he here?" .. Haha, yes but he is very forklædt!!

Ved Tivolis hovedingang fik jeg købt mit Tivoli Wildcard (et årskort til 600 kr., der inkluderer turpas), og så kom Bieber paraden larmende forbi. Vi skulle lige et smut på strøget men der var det også umuligt at komme igennem pga. Bieber-tosserne. Men vi fik nået ned til BIKBOK og jeg fik mine to flotte boob-tubes i blonde!
Tilbage i Tivoli og så igang med at prøve alle de sjove ting. Men så blev det også lige tid til lidt afslapning på plænen med en Gammeldavs is til Isa og en milkshake med Toms skildpadde til mig! Haps - og mens vi solede og slappede af kom Tivoliparaden. Den kan jeg langt bedre li' end Bieber-paraden! Mads og Tanya joinede os ved 17-tiden og så skulle vi prøve alting igen! I love it!
Vi ville spise på Hard Rock, især efter Mads ringede dem op og hørte deres velkomst besked "Welcome to Hard Rock Café Copenhagen. This is Kevin - how may I rock your world?" - hvortil Mads var så mundlam han kun fik fremstammet ordet "Awesome" i første omgang! Men de havde 1½ times ventetid på deres borde, så vi tog på Balkonen i stedet. Lækker buffet og vi fik for alvor babbeleret grinemusklerne! Jeg tror at nabobordet synes vi var vildt irriterende men hold nu op, hvor vi hyggede os! Det er bare STJERNESELSKAB at være sammen med T.I.M <3
Vi tog toget hjem kl. 22:11, og kunne ligge sig veltilpas i seng halvanden time senere.
2011 står i Tivolis tegn!