fredag den 20. januar 2012

Tillykke far

Idag er det min fars fødselsdag, og jeg savner ham. De to første måneder i året er altid hårde med fars fødselsdag og dødsdag lige i rumpen på hinanden.
Jeg har skyldfølelse over ikke at tænke på ham hver eneste dag - men det er nok meget naturligt. Jeg glemmer ham jo aldrig, men behovet for ham i hverdagen er mindre nu end for bare 6 år siden.

Far skal ikke fejres aktivt idag, men jeg tror han smiler ned på os i aften når min søster og jeg hygger i sommerhuset med hans barnebarn Marcus. Det er ærgerligt at tænke på at han ikke kommer til at møde hans børnebørn, men en del af ham lever jo videre i os alle - og I de børn vi har og får.

Jeg er så glad for at have fået et bånd til min søster, som er meget bedre end mens far levede. Hun har en anden mor end jeg, og man skulle tro at efter far gik bort så ville jeg miste kontakten til hende. Men tvært imod - takket være min mors og søsters gode initiativ! De sidste par år har jeg faktisk set min søster næsten hver måned, og jeg får endelig det bånd til hende jeg altid har ønsket. Og hun gav mig den store ære af at være gudmor til hendes søn - min guldklump. Det er så vildt, så stort, så skønt..

Fordelen ved at det er så mange år siden at jeg mistede min far, er nok at jeg efterhånden kun husker hans bedste sider. Hans smil og grin, og når han var i festlig eller drillehumør. Og sådan skal de der ikke er her længere huskes - for deres allebedste sider!

Tillykke med fødselsdagen, papa - jeg ved at du våger over mig fra himlen, og sender de engle jeg har brug for når det er nødvendigt! Tak især for den sidste <3