tirsdag den 3. januar 2012

Tyve-elleve i retrospect

Endnu et år er gået, og januar giver ro til at reflektere over det. Det er ingen hemmelighed at 2010 var frygteligt turbulent og uden tvivl et af mit livs absolut værste år. Det kunne kun gå fremad efter det – og det er det heldigvis også.

2011 startede helt fantastisk med nyheden om at min søster, efter flere års kamp, endelig var gravid og det endda var en vaskeægte øko-baby! Så hele året gik i spænding med at glæde sig til at møde den lille mand. Den 12. september kom han så til verden, og han er uden tvivl den smukkeste baby jeg nogensinde har set. Min søster og svoger valgte mig som gudmor og den 3. december stod jeg ved døbefonden med en trygt (og tungt) sovende Marcus Bloch i mine arme, og en stolt fadder-Mads ved min side. Et kæmpe øjeblik!!

Venskaber har altid været et flydende begreb for mig – ”Venner for altid” er ikke noget jeg er så bekendt med. Så også i år har bragt folk ind og ud af mit liv – men jeg fokuserer her på de bedste nye venskaber og forbedringer af gamle.

Tanya – som jeg i 2010 kendte mest som min brors kæreste, er gået hen og blevet en af mine allernærmeste veninder. Hun er så utrolig moden af sin alder, og har samme geniale humor som jeg selv. Det er en farlig cocktail når vi har ramt Københavns natteliv det sidste halve år af 2011. Hun er min Aiiiingel, min pumpkin brain, min Tannana!! Kæmpelove på dig!

I 2011 har jeg også fået et endnu tættere bånd til min eks-kæreste/arto-ven Claus Tuwel. Vi har ikke rigtig talt sammen i et par år, men jeg fik i min fuldskab sendt en sms til ham, en aften hvor jeg skulle i byen i København. Kort tid efter mødtes vi på Billy Booze og så har venskabet blomstret op på ny. Han har en helt særlig plads i mit hjerte og jeg er så taknemmelig for at vi snakker sammen igen.

Jeg kan ikke nævne alle, og hele det der ”ingen nævnt – ingen glemt” trick fungerer meget godt. Men hvis du føler at du er min ven, så er der stor sandsynlighed for at det er gengældt.

Min skønne lille familie skal også have et kæmpe tak fordi I holder mig oppe og giver mig så meget glæde:
Mor, Mads, Mette, Martin, Marcus (sikke mange M’er), Line, Julie, Gitte, Steen-Erik, Kenneth, Kasper, mormor, morfar, Lone, Jens, Jacob, og vovsedyret Twister.

Og til mine 2011-drenge. Det fungerede ikke mellem os, men I har lært mig noget om mig selv hver og én ;D
Och slutligen ett speciellt tack till min sockervadd. Jag är glad att ha träffat dig!