torsdag den 7. juni 2012

Fødselsdagen 2012

Igår havde jeg jo fødselsdag, og nu hvor jeg bor i Sverige vil jeg altid have fri på dagen da det er Sveriges nationaldag. Det er jo skønt, især når jeg altid har syntes det er sært at skulle arbejde når man har fødselsdag!

Mathias og jeg var på Aptit og spise fødselsdagsmiddag allerede tirsdag aften, og igen blev mine smagsløg SÅ forkælet! Er man nogensinde i Växjö eller i nærheden af Växjö så er det et MUST at spise på Aptit Kök & Bar (http://www.aptit-vaxjo.se/). Jeg fik en "Skaldyrsröra" til forret og til hovedret stod den på lam. Jonas - du er min køkkengud fordi IH GUDER hvor det smagte. Super smag, super mørt og så flot anrettet.


Onsdag morgen havde vi planlagt at vågne omkring klokken halv ti, og så putte lidt inden vi stod op, når det nu var muligt. Men jeg vågnede alt for tidligt og efter at have mosslet rundt i en time stod jeg op og gik i bad, mens min älskling og Lillemand snorkede om kap. Efter mit bad fik jeg vækket min skat, og vi spiste lidt morgenmad sammen. Jeg fik også en telefonsvarerbesked fra min søde eks-kollegaer hos Kaaredesign hvor de alle råber tillykke. Årh så skønne I er!

Og så var det ellers på roadtrip. Først var vi i Ellinge Älgpark i Hamneda hvor jeg så mine allerførste elge - til at starte med den 11 år gamle hanelg Bruno. Så fin (og sulten) han var - så det var jo heldigt at de 50 kroners enté inkluderede et kæmpe bundt birkegrene. Så vi fik madet alle de søde elge - og set 5 små elgekalve. De var ikke mere end 2 uger gamle og såå nuttede. Jeg har lagt en video op på Facebook som man absolut MÅ se!! Så altså her fik jeg både set, snakket med, rørt ved og næsten kysset på en elg!


Derefter kørte vi til næste elgpark, som lå ved Markeryd. Her fik vi lidt mad, men valgte ikke at ta' elgpølse som ellers stod på menuen. Vi var også lige et smut i elg-shoppen hvor jeg købte et par awesome elge-øreringe og vi købte en elg-magnet til vores køleskab som et sødt minde om dagen. Og så faldt jeg for en lille elggave til min nevø Marcus!
Så betalte vi de 80 kroner per person for at køre ind i elg-safari området, men det var lidt skuffende. Nok fik vi set omkring 5 elge, men de lå allesammen ned og opførte sig ikke spor elg-agtigt. Så heller køre til Hamneda hvor man kan stå 10 cm. fra elgene, made dem, ae dem og virkelig se hvad de er for nogle fantastiske dyr.

Efter vi havde været på elgsafari var vi et smut forbi burgerrestauranten MAX, og det er jo altid skønt. På vejen hjem så vi et slik-fabriksudsalg, som vi lige ville kigge lidt på - og endte så med at købe 2 kilo slik. Ups! Vi kørte så direkte hjem til Mathias' mor Lotta for at vise hende billeder fra elgturen og aflevere hendes nye gardiner. Hun havde sørme en lille gave til mig også - så skøn hun er!

Da vi kom hjem var det sofahyggetid med Black Swan, og så i seng. Det var en rigtig skøn fødselsdag - og Mathias var rigtig dygtig til at stå ene mand for at fejre mig! Og jeg fik endelig set mine elge! Nu er jeg svensk - basta!