tirsdag den 10. juli 2012

Photography by STFFN + ny tatoo

Tilbage i marts måned havde jeg fornøjelsen af endnu et photoshoot med Steffen Christensen, bedre kendt som STFFN. Vi mødtes også en MØRK efterårsdag i 2011 til et shoot, men det blev meget bedre denne gang. Målet var at lave noget lidt mere fashion-beauty og lidt mindre babe. Selvom han måtte rette på mig for at få mig ud af tankesættet, så kom jeg så småt ud af babe-mode. Og resultatet synes jeg faktisk er blevet ret godt. Jeg fik de sidste billeder igår, så tænkte at jeg ville dele nogle af dem.
Som fotograf er Steffen afslappet og imødekommende. Han er professionel i sin tilgang til arbejdet, og det er tydeligt at mærke. Han er ikke den mest "snak røven i laser" fotograf, men han er god til at dirigere så poseringen matcher det vi arbejder mod.
Steffen er rigtig stærk i sin efterbehandling - han har et sandt talent som ikke er til at tage fejl af. Han har ikke været på banen længe, men det han har lært undervejs er imponerende. Og nu er hans billeder blandt andet at finde på Elite Models hjemmeside. Det siger lidt..
Og så er jeg endelig - langt om længe - blevet færdig med mit tatoveringscitat. Jeg har de sidste mange år ville pryde min krop med mere permanent blæk, og ville ha' det skulle være en tekst. Teksten skulle være personlig, og have relevans for mig som person i min fortid, nutid og fremtid. Så igår kom jeg frem til hvad det skal være, og har fundet skrifttypen. Jeg har to placeringer som jeg vakler imellem, og skal have fundet en dygtig tatovør. Mor godkendte det igår aftes - så er det ved at være!