torsdag den 2. august 2012

Carlsberg Bryggeri & bag om scenen i Operahuset på Holmen

Igår havde vi vores store "kulturdag", hvor vi var inde i KBH klokken 9:15 og mødes med M's mor som havde taget toget fra Sverige. Først gik turen til Carlsberg Besøgscenter for at lære om historien bag det verdenskendte brand Carlsberg. Det var spændende at se og læse derinde, og det blev da også til et par gratis øl og lidt Carlsberg souvenirs (Hr. og Fru Sverige har fået matching Carlsberg boxershorts!).

Efter bryggeriet var vi i Magasins Cafeteria for at spise lidt frokost. Mor har arbejdet der for maaange år siden, men hun blev skuffet over serviceniveauet nu, og jeg var skuffet over maden. Vi gik ned igennem Nyhavn som var sværmende med mennesker, og tog så havnebussen over til Operaen. Vi havde en rundvisning med Vicka klokken 16 - og gud hvor var det imponerende! Alt i huset er gennemtænkt til mindste detalje og fik mig bare til at savne den kære hr. Maersk Møller endnu mere. Vi fik set alle 14(!) etager i Operahuset og fik hele historien bag alle elementerne. Og så fik jeg også stået på den store scene et øjeblik og mærket det sus.

Bagefter tog vi havnebussen 993 tilbage til Nyhavn og afsluttede en super hyggelig dag i København med en kold øl (og hyldeblomstcider til mig).. Og til sidst lidt andre billeder fra dagen <3 br="br">