søndag den 26. august 2012

DIY: Tapetsering af IKEA Bekväm taburat

Et lille DIY projekt som M og jeg kastede os ud i, i weekenden. M havde oprindeligt idéen om at tapetsere taburetten, mens jeg egentlig gerne ville have den højglans-hvid. I et kompromis kom der det her ud af det - og OMG hvor jeg synes vi har været seje!! Not to blow my own horn men, jeg synes selv den er så flot!

Du skal bruge:
- 1 stk. IKEA Bekväm taburat (kr. 79,- pr. dags dato)
- hvid træmaling
- tapetklister
- gulvlak, blank
- ca. 1-1½ meter FED tapet (tapetrest købt til SEK 50,- i vores lokale farvehandel)
- 1 malerpensel
- 1 malerrulle, lille

Først - en bekväm taburat fra IKEA, som jeg har haft i mange år. Denne var den standard u-bejdsede udgave. Vi startede med at slibe den ned med finkornet sandpapir, for at fjerne eventuelle ujævnheder og snavs.
Derefter var det bare igang med malerpenslen! Vi vendte den på hovedet for at få inder- og undersiden først. Jeg fik lov til at tage de mest kranglede steder, og M tog ydersiderne. Malingen som vi brugte var vandbaseret, halvblank træmaling, med en tørretid på 6 timer. Efter de første 6 timer vendte vi taburetten rundt så vi kunne male indersiden af det hul som er i toppen.
Næste trin er tapetet - og her især var min handymand virkelig Guds gave! Men vi klippede tapetet så vi havde et ca 20 cm. bredt stykke til det nederste trin og et ca 45 cm. bredt stykke til det øverste trin. På det nederste trin lagde vi tapetstykket som vi ønskede det skulle være, og så med en hobbykniv skar M indhak i hver side.
Tapetklister rullede vi direkte på taburetten, og lagde derefter forsigtig tapetet som det skulle sidde. Det kan godt lade sig gøre at rykke lidt rundt på det efter man har lagt det. Og så var det ellers bare at trykke godt til, så tapetet sad ordenligt fast over alt, uden luftbobler.
Vores taperklister, havde en tørretid på ca. 1 døgn, men efter 7-8 timer brugte M en hobbykniv til at skære det overflødige tapet af.

Og så var det bare lakken som vi manglede. Vi købte en (ret dyr) helblank gulvlak, fordi man jo bruger taburetten til at stå på, så det skulle være slidstærkt. Men en billigere almindelig lak kan nok også godt bruges!

Et voila - vores super-awesome højglans-tapetseret IKEA taburet! Gud hvor det kribler i fingrene efter at tapetsere flere ting - efter denne succes! Men der er heldigvis et par DIY projekter i vente, så det skal nok komme!

Ordbog
DIY - Do-It-Yourself, altså gør-det-selv på engelsk.