onsdag den 29. august 2012

Kräftskiva - en skøn svensk opfindelse

Der har været en del snak om kräftskiva den sidste tid på jobbet - mest af alt fordi krebs (som er det kräft betyder) har sæson fra 1. august, og the swedes love them!! I sidste uge skulle vi ikke have mad fra City Gross Matkassen, hvilket betød vi selv skulle tænke os til aftensmaden. Så kom min kæreste på den geniale idé at vi jo kunne spise krebs. Vi er inviteret til rigtig kräftskiva i september, og jeg havde ingen tidligere erfaring med de pokkers skaldyr!
Nå men vi købte så 2 kilo krebs, tøede dem op i løbet af dagen og spiste dem med lækkert hvidløgsfyldt flute. Det var virkelig, virkelig lækkert - og lidt sjovt at arbejde sådan for føden! Jeg lurede hurtigt at store kløer er bedst, fordi der er jo mere kød i! Og blev ret ferm til at afskalle dem efter 2-3 stykker. Det var virkelig mums - så min familie og venner har noget at glæde sig til når de besøger mig!!

Og lidt billeder fra vores private lille kräftskiva ♥