onsdag den 8. august 2012

M-Cosmetics make-up pensler. Del 1

Matas har i flere år haft deres egen serie af make-up pensler under navnet M-Cosmetics. Jeg har fået fornøjelsen af at teste nogle flere af deres pensler:

- M.COSMETICS Professional Rouge børste, 101.
- M.COSMETICS Professional Stor Kabuki, 110.
- M.COSMETICS Professional Smokey Eye, 205.
- M.COSMETICS Professional Skrå børste, 107.
- Trendy make-up sponges (pink).
- Trendy make-up sponges (pink & orange).


Jeg er vild med deres design - metaldelen er mørkegrå og det matcher den matte soft-touch overflade på grebet så flot. De passer perfekt ind i enhver stilbevidst kvindes hjem - i hvert fald i mit! Hvilket minder mig om at jeg snart skal lave et indlæg med billeder a fmit sminkebord ♥ .. Indenfor et par uger.
Hårstråene er syntetiske, hvilket passer mig bedst da jeg ikke synes dyr skal lide for at jeg kan se godt ud! Jeg har læst godt og skidt om syntetiske pensler, så jeg må se..



Jeg opdagede at min foundationpensel faktisk også er derfra - og den har holdt i 2-3 år uden at fælde. Man kan se de har udviklet designet lidt, men er stadig glad for min gamle også!


Jeg har først lige fået dem ind af døren, så jeg vil starte med at give mit førstehåndsindtryk, og så når jeg har testet dem lidt så laver jeg en "Del 2".
De kan købes i din lokale Matas butik, eller på Matas webshop via dette link.