torsdag den 20. september 2012

Blog-kontor fra IKEA

I søndags var vi i IKEA i Taastrup, fordi mærkeligt nok er IKEAs varer billigere at købe i Danmark end hjemme i Sverige.
Jeg var i IKEA med älskling, brormand, Tanana og mor. Brormand fik nøglen til sin nye lejlighed i lørdags, så der manglede lige lidt sager. Jeg skulle have et skrivebord, fordi nu flytter RIGTIG ind her om 1-2 uger (HÅBER JEG FANDME!) og så skal jeg have indrettet blog-kontor på gæsteværelset. Skrivebordet skulle være enkelt og praktisk, og ikke alt for dyrt. Älskling havde en læder-kontorstol som jeg skal sidde i, og over skrivebordet sætter vi et vægskab, hvor jeg kan have mine papirer og mapper. Det bliver rigtig nice!
And for the pictures - vi valgte Micke modellen med skab på siden, og så købte jeg en Bräda laptop-holder så min bærbar kommer op i ordentlig højde når jeg skal sidde og skrive. 29 kronor kostede den, billigt!

Der kommer selvfølgelig billeder af det færdige kontor, så snart det er muligt, men eftersom jeg nok skal vente en uge eller to med flytningen, så må det vente på sig. Pokkers!