lørdag den 8. september 2012

DIY: Blege/lysne en denim jakke med klorin

Jeg har haft denne her denim jakke i godt og vel 7-8 år. Den er købt i Only og dengang købte jeg jeans i samme farve som jeg gik med sammen med jakken. Jeg har sikkert set ud som en kegle, men det var smukt i mine øjne, åbenbart. Nå men den har så hængt i skabet de sidste 5 år, med tanke på at jeg en dag skulle gøre noget ved den som gjorde den anvendelig.. Den dag kom så for halvanden uge siden.


Først lagde jeg jakken i en spand, og fyldte spanden med koldt vand så jakken var helt dækket. Så gik jeg ud i haven (sådan et projekt her lugter nemlig!) og tog gummihandsker på inden jeg hældte ca. ½ flaske Klorin på. Jeg checkede hvordan det gik med jakken hver time, men eftersom den er gennemblødt er det svært at se hvor lys den reelt er blevet. Og hver time rørte jeg rundt i blandingen for at sikre at det blev ordenligt fordelt. Min lå nok i klorinblandingen i 4-5 timer. Derefter var min søde svigermor villig til at vaske jakken og hænge den til tørre (vi har stadig ikke fået vaskerum i huset), og selvom den stadig lugter LIDT af klorin, så er den alt for fin til at jeg kan vente på endnu en vask. Så voila - resultatet ses nedenfor!! Og jeg havde den på i mandags, på mit OOTD billede der..


Jeg er ikke helt færdig med den - lidt similisten eller nitter kommer på en dag!