torsdag den 18. oktober 2012

M-Cosmetics make-up pensler. Del 2

Tilbage i august fik jeg tilsendt nogle make-up pensler fra Matas eget mærke MCOSMETICS. Nu har jeg testet dem i lidt over 2 måneder og føler mig klar til at give jer en mere udførlig anmeldelse. Da jeg fik dem skrev jeg et indlæg om deres generelle udseende og førstehåndsindtrykket, som du kan finde her.

Jeg er blevet rigtig positivt overrasket over penslerne fra MCOSMETICS. De er i den lave pris-ende, så jeg havde måske tendens til at antage at de ville være dårlige, fælde hår og sådan. Men faktisk oplever jeg ikke at de fælder overhoved, og de er super gode til deres individuelle formål.



Alle produkter bliver vurderet på en skala på 1-6 R'er, som viser hvor godt jeg synes om det. 6 R'er er topscore!

- M.COSMETICS Professional Rouge børste, 101.
Jeg har haft brugt den mere til bronzer end til rouge, da jeg det er det jeg bruger. Og den har en god afrundet form som gør den ideel til at lave konturer og skygger med. Hårene er bløde, men faste nok til at give lidt modstand - hvilket jeg kan li'! Jeg har også haft brugt den til min bareMinerals Mineral Veil da den passer i størrelsen hertil.
RRRRRR

- M.COSMETICS Professional Stor Kabuki, 110.
En favorit!! Min gamle Kabuki har jeg haft i 4-5 år og den var stille og roligt blevet stiv i hårene uden at jeg havde bemærket det. Ikke før jeg prøvede denne her, som er så skøn og blød. Jeg bruger den til min Tromborg pudder og her fungerer den perfekt til "buffing" af mineralpudder ind i huden for et næsten usynligt resultat.
RRRRRR

- M.COSMETICS Professional Smokey Eye, 205.
Endnu en favorit. Det lader til at penslen er opbygget af to typer af hår - en hårdere og blødere. De hårde gør at børsten holder sin form, mens de bløde er ideelle til at blende øjenskygge farve. Den har en virkelig unik tekstur som har gjort at alle andre øjenskygge-pensler jeg havde er blevet ignoreret de sidste to måneder!
RRRRRR

- M.COSMETICS Professional Skrå børste, 107.
Denne har jeg ikke brugt så meget. Jeg havde tænkt at den skulle bruges som øjenbryns- og eyeliner børste men muligheden har ikke rigtig budt sig. Dog har jeg brugt den til øjenbrynsbørste en enkelt gang hvor den var virkelig god til at definere brynene med en mørkebrun øjenskygge. Så den fungerer klart efter hensigten, men matcher måske ikke mine behov så meget..
RRRRRR

 
Penslerne kan købes på www.matas.dk eller i din nærmeste Matas butik!