onsdag den 17. oktober 2012

Min første "business trip"

Mandag til tirsdag var jeg på min første "business trip". Vi skal have et nyt system på jobbet, så min kollega Louise og jeg skulle et smut til København. Kurset vi skulle på begyndte ret tidligt igår så jobbet sendte og afsted allerede mandag eftermiddag.
Da vi kom til København og checkede ind, var vi lidt sultne så vi gik mod Hard Rock Café - men det er efterårsferie og alle var ude og spise i storbyen - åbenbart! En mærkelig gut spurgte os om vi kunne hjælpe ham med at finde "the big fish - the woman with fishtail - the fishwoman". Øhm The Little Mermaid, maybe? Jo det var hende han søgte.. Han virkede lidt mærkelig så da han spurgte hvor vi var fra svarede jeg "Sweden" samtidig med at Louise udbrød "Ukraine".. Åh en forvirret mand han blev, og jeg ville gerne af med ham så "We are meeting our boyfriends and my brother, so we have to go" og så fik han taget benene på nakken, heldigvis.
Så stod vi foran Tivoli så WHY NOT - ind og se Halloween i Tivoli! Årh så (u)hyggeligt det var med alle græskarene.
Og så tilbage til Radisson Blu hotellet og puttesove. Dagen efter var der lækker morgenmad på hotellet og et rigtig spændende kursus også. Og vi sluttede endda lidt tidligere end forventet så vi luntede ned af Strøget til DISNEY STORE, fordi min kære voksne kollega havde drømt om en "Find Nemo" bamse siden London (se min Instragram på rinairene).
 
 
Lyset på hotelværelset var virkelig fint, så kunne ikke dy mig for at tage et lille selvportræt.. Det må jeg lige dele - og se den fine (og dyre) stol i baggrunden..