fredag den 22. februar 2013

Jeg bliver ikke hjemløs!

For en uge siden stod jeg i den situation at min søde kollega Zanna som har givet mig husly den sidste 1½ måned desværre ikke kunne have mig boende mere end til den 1. marts. Dertil blev min ex sur på mig og sagde at jeg skulle have alle mine ting ude af vores gamle lejlighed senest på søndag. Så tror du lige jeg var mega-depri i denne her uge? Stresset, søvnløs, ked af det..

Men i onsdags sendte jeg endnu et desperat mail til et udlejerfirma og fandme om ikke de skrev tilbage at de havde en lejlighed som stod ledig? Huslejen var perfekt, størrelsen ligeså - dog var beliggenheden ikke den bedste - men man har ikke råd til at være kræsen når alternativet er at være hjemløs. Men afsted og kigge på den og den var så fin - en penthouse lejlighed, lys og rummelig. Og vigtigst af alt - tom og klar til indflytning. Jeg sprang på og sagde ja med det samme, og har lige idag været og hente nøglen og skrive under..


Så søndag står den på flytning, hvilket betyder at jeg må begrænse alkoholindtaget lørdag aften på hockey med jobbet. Men det kommer til at være det værd - endelig min eget lille skønne base efter næsten to måneders uro og søgen.

Så hvis der går lidt indretning i den her på bloggen så SORRY, men endelig har jeg min egen tøselejlighed, ingen mand som skal bestemme en skid (okay babe, du får måske lov til at bestemme lidt og begrænse mit lilla og pink!).. Så jeg går på weekend med ro i maven, skønt. Men først bliver det fredagstradition med NF-tjejerne: SUBWAY! Det er jo kun Tuna-Friday en gang per uge!