torsdag den 7. marts 2013

Det mærkelige ved sange..

Jeg elsker musik - og rigtig meget forskelligt musik. Jeg hører musik hver dag, i bilen til og fra arbejde, på arbejde, når jeg træner, og når jeg er hjemme. Nogle gange tænder jeg ikke engang TV'et og hører bare musik i stedet. Det kan virkelig få humøret op meget hurtigere end at sidde og glo på intetsigende tv-programmer. Den anden aften havde jeg dårligt samvittighed over at jeg ikke kom op og træne så jeg satte min favoritsang lige nu på (Rebecca & Fiona - HARD), og så dansede jeg alene rundt i min lejlighed! Jeg vil ikke tænke på hvad naboerne tænkte, men fuck det. Det var skide sjovt - også at mærke hvordan jeg egentlig danser. Normalt er jeg jo liiiiiiidt fuld når jeg danser :)

Det mærkelige ved sange er hvordan de kan påvirke humøret anderledes afhængig af situationen.
Helt enig med Frank Ocean her. Og det oplever jeg rigtig meget lige nu. Jeg hører teksterne til sangene rigtig meget nu, og kan næsten altid vende det til at reflektere mig eller hvordan jeg selv har det.
En sang som gjorde mig glad og gav mig sommerfugle i maven når jeg var "lykkeligt forelsket" gør mig næsten ked af det nu. En sang som Bruno Mars' "When I was your man" gav mig sådan en "Ja, så kan han fandme lære det" følelse før, og nu tænker jeg bare på om jeg nogensinde finder nogen der tænker sådan om mig. Bruno Mars er generelt rigtig god til at skrive sange som sætter følelser og tanker igang hos mig.

Bruno Mars - "Just the way you are" er et godt eksempel. I min 1½ års singleperiode kan jeg huske at jeg kørte en tur med Thomas og vi hørte den sang i radioen. Kommer jeg nogensinde til at finde en mand som tænker sådan om mig? Hans svar var som altid sødt: Det gør jeg da allerede! (Savner dig, Tomtom!) .. Og når man er single tænker man jo sådan. Når man er i et forhold tænker man bare at sådan tænker ens kæreste nok om en, eller håber det da!

.. det var bare lige nogle af mine funderinger, put into words. God torsdag derude!