mandag den 25. marts 2013

Do not date ...

Endnu et indlæg i serien af Rinas Funderinger - så dermed også meget tekst.. SORRY!

Jeg har haft relativt mange kærester og ikke to ligner hinanden. Det har været fra den ene ekstreme til den anden. Men nu hvor jeg er "fri som fuglen" må jeg heller få noteret mig de typer jeg IKKE skal date, så jeg sparer mig selv for mere hjertesorg. Så det her er en guide til MIG, og skal derfor ikke tolkes som en guide generelt - jeg ved ikke hvad der passer til andre. De her typer passer bare ikke til mig, ikke i længden i hvert fald..

The gangsta
Ligegyldig hvor sød han er, så er der ingen fremtid med en mand som tror han kan leve af at være "gangsta". Om han er bandemedlem, eller bare "evigt hiphopper" som tror at livet kan leves efter hurtige penge og måske endda ulovligheder - det er ikke holdbart. Og med den indstilling er det tvivlsomt at han kan udfordre mig mentalt - så jeg kommer også til at keeeede mig! Jeg vil have en mand som kan give mig, og eventuelle børn, en stabil fremtid. Jeg duer ikke til at leve fra kontanthjælps check til kontanthjælps check.

Mors dreng
Misforstå mig ikke - en mand med et godt bånd til sin mor er ikke noget negativt. Men enebørn hvor de er mors kæreste eje - det får man spat af i længden. Ringe til mor hver dag, besøge mor hele tiden, låne penge af mor, og generelt det her lidt unaturlige bånd til sin mor når man er voksen - det er bare ikke noget man orker. Det er nok en issue man skal tage med moren, men når det stadig er sådan når knægten er over 25 så er det nok for sent.



Drugee
Jeg har haft to kærester som tog stoffer, og selvom de lover at det aldrig skal påvirke mig så gør det jo det. Jeg gider ikke have noget med det at gøre. Er dit liv så fucked up at du ikke kan nøjes med alkohol (som er sygt nok i sig selv), som alle os andre - så gider jeg ikke involveres i det. Sorry men det handler om stabilitet, og en person som lader kemiske (eller naturlige) stoffer tage kontrol over kroppen som en virkelighedsflugt er ikke en person man kan skabe en fremtid med.

Mænd med børn
Jeg ved ikke om den hører til på listen, det må tiden vise. Men der er ingen tvivl om at det gør alting meget mere kompliceret at fyren har barn med en anden. De vil altid have kontakt, og altid have et bånd som man ikke kan konkurrere med. Men hvis det kan løse sig på et ordenlig måde, tror jeg også på at man kan. Jeg har ihvertfald opdaget om mig selv, at jeg skulle kunne acceptere og endda nyde at være en "stedmor". Slet ikke Cinderella style, og heller ikke som erstatning for den rigtige mor, men på sådan en "jeg vil også gerne være der for dig, lille pus", kinda way.. Det fylder meget i mit hovede lige for tiden men jeg ser muligheden i det med en positiv indstilling, så nej "Mænd med børn" skal nok ikke på denne her liste lige nu ...


Det handler nok for mig om at finde en person som matcher mig på så mange punkter som muligt, og kan acceptere mig på de punkter hvor vi ikke er ens. Der er ingen tvivl om at jeg ikke er en perfekt kæreste (eller person generelt!) og at jeg skal arbejde med min bitchiness. Men et skridt i den rigtige retning er det at jeg holder mig væk fra fyre som ikke gør mig noget godt..