tirsdag den 4. juni 2013

What's new, pussycat?

Whats's new, pussycat, woooow wow woooow!!

Jeg indser at jeg har glemt at nævne her på bloggen nogle af de spændende ting der også sker i mit liv for tiden. For det første fik jeg en skøn MMS fra min søster i sidste uge, hun er gravid!! Jeg skal altså være moster-til-to i December. Jeg er jo dybt forelsket i min lille guldklump Marcus så jeg er slet ikke klar til at dele min kærlighed med nogen anden guldklump. Men det bliver jeg vel nok inden December må vi håbe.. Om 2 uger ca. ved vi om det bliver en lille lady eller endnu en bullerbasse og jeg glæder mig også til at få den nyhed!
Og når man tænker på alt det min søsser og Martin gik igennem inden de fik Marcus er det jo et skønt mirakel at de nu venter baby-nummer-to..! Hvis der findes højere magter skal de takkes!

Og så er det jo min fødselsdag om 2 dage. Uh-oh! 25 år, part 2 bliver jeg. Vi har fri her i Sverige den 6. juni fordi det er Sveriges nationaldag. Så i morgen aften har vi sommerfest på arbejdet så måske får jeg lov til at blive fejret allerede ved midnat. Og hvis ikke går det nok - jeg har booket mig ind på Hotel Oxtorget og der er blevet snakket om pandekager til morgenmad, så det lyder jo lovende. Jeg har også en frokost-date på den spanske tapas-restaurant Sangria med pigerne. Og så ved jeg ikke hvad resten af dagen byder på - men Sanna havde lovet at lege med mig så måske skal vi ud og sole lidt?

Og næste weekend kommer moar! Åh hvor jeg glæder mig til at hun kommer! Hun har ikke set min lejlighed endnu så det bliver spændende. Hun siger at hun føler hun allerede kender den fordi jeg gav hende en Skype-rundvisning da jeg flyttede ind. Hun kommer torsdag aften og jeg har fri fredag så vi ska rigtig råhygge! Det bliver rigtig mor-datter hygge og det er præcis hvad jeg behøver. Jeg savner min mor rigtig meget - bliver ved med at se kvinder som ligner hende :/

Det var så en lille opdatering på Rina-fronten..