onsdag den 14. august 2013

Onsdags opskrift: Choco-coco cups

Opskrift på Sunde kokos-chokolade håndfulde. De er så gode, men helt kalorie-frie er de ikke, se bare min lille næringstabel nederst.

Det er UTROLIGT længe siden jeg har haft en onsdags-opskrift på bloggen, og det er ret random at det lige er en onsdag jeg vælger at dele denne opskrift med jer. Men fedt vi kan fortsætte med noget jeg i forvejen kunne li'. Dog lover jeg ikke at det bliver hver onsdag, men måske kommer der flere.

Jeg er og bliver en choko-man (word-pun af narkoman, ikke end chokolade-mand!). Og selvom min "nye livstil" gør at jeg skal spise så sundt som muligt så kan og vil jeg ikke opgive mine små mad-synder. I weekenden så jeg kg_fitness_andhealth postede denne lækre opskrift på Instagram, og jeg vidste at jeg skulle prøve den. Igår aftes fik jeg handlet ind til det og prøvet det af - og nøj hvor er de gode. Den mørke chokolade mætter og stiller sødmetrangen samtidig med at kokos/peanut butter i midten giver det lille umpf!


Opskrift (blev til 12 stk for mig)

150 g. revet kokos
3 spsk. kokosolie
2 spsk. peanut butter (tilføj mere hvis smagen skal være mere fremtrædende)
1 spsk. flydende honning
1 plade mørk chokolade (200 g.)
Hakkede mandler til pynt

1. Bland kokos, 2 spsk. kokosolie, peanut butter og honningen og blend dette. Originalopskriften siger food-processer men jeg er alt for newbie til at eje sådan en. Så det blev min smoothe-blender fra Netto som kom på arbejde her. Konsistensen skal være jævn og lidt smuldrende, ikke for våd fordi så klumper det..
2. I en pande/gryde varm 1 spsk. kokosolie op og kom derefter chokoladen op i, i mellemstore stykker. Smelt chokoladen under omrøring.
3. Så er det tid at fylde muffinsformene. En spiseskefuld chokolade fordeles i bunden af formen (vip dem så det kommer lidt op af kanterne), så ca 2 spiskefulde af kokosmassen, og så ca. 2 spiseskefulde chokolade på toppen. Pyntes med mandlerne.
4. Ind i fryseren med de små herligheder i ca. 60 minutter. Derefter kan de kommes i en lufttæt beholder og sættes på køl.

ENJOY!!





Næringsindhold
Kcal, hele portionen: 2733 kcal. Per stk ved 12: 228 kcal.