mandag den 30. september 2013

Svensk kulturweekend

Mhm så er man tilbage på arbejde igen efter en dejlig afslappende weekend. Fredag stod den på Netflix hygge alene så det var jo en helt fantastisk start på weekenden.
Lørdag var jeg på eventyr i Småland kan man vel sige. Linneryd markedet først og fremmest - et lille hyggeligt marked, hvor man kunne købe honning, slik, bolsjer, pølser og andet godt hjemmelavet. Så blev det en fika i Korrö Håndværkerby, sådan et fint sted. Og så videre til lidt småbyer og tilbage til Växjö..

Vi fik handlet ind til aftensmad og så en svensk børnefilm: Nils Karlsson Pyssling. Så blev der lavet mad til mig: entrecot, rodfrugter i ovn, pandestegte champignoner, tomatsalat og whisky sovs. Mums! Efter maden faldt jeg vidst i søvn på sofaen :)

Søndag så vi så Ronja Røverdatter, den version jeg har set for maaaange år siden, med danske stemmer godt nok. Årh så hyggeligt. Så var det ellers hjem og folde vasketøj og handle ind til den kommende uge. En rigtig god weekend i min mening.

Jeg tog ingen billeder selv, så dem du ser er "lånt" af Google!