onsdag den 23. oktober 2013

Onsdags opskrift: Lakselasagne

I weekenden havde jeg tøet aaaalt for meget laks op fordi jeg havde fejlkalkuleret hvor meget kød/protein min bror skulle ha'. Så da han skulle hjem søndag havde jeg 500 gram til overs i køleskabet, og han gav mig den idé at lave en lakselasagne. Og det blev sgu ikke helt dårligt hvis jeg selv skal sige det :)


Ingredienser
500 g. optøet laksefilet
400 g. spinat
500 ml. bechamelsovs
1 løg
2 fed hvidløg
2 tsk. chilipulver
6 spinat-lasganeplader

Fremgangsmåde

1. Forvarm ovnen til 200 grader.
2. Løget hakkes groft og steges på en varm pande med olie indtil det begynder at få farve. Tilsæt chili, spinaten og press de 2 fed hvidløg ned i panden også. Når alt er godt blandet hældes bechamelsoven over og alt blandes igen.
3. Laksefileten skæres ud i firkanter/strimler og kan krydret hvis man vil. Jeg undlod dette.
4. Så er det lag-på-lag metoden med plader, laks og sovs, og så kan man toppe med ost eller rasp, men jeg undlod dette for at holde kalorierne nede.
5. Ind i ovnen med lasagnen i 20 minutter, og lad den så lige trække 5-10 minutter inden den serveres. MUMS!


Og så er der mad til 3-4 dage for en single-lady som mig!