mandag den 10. februar 2014

Butterflies ..

Jeg havde endnu en herlig weekend med hr. A (for amazing) - han var hos mig ved 12-tiden lørdag hvorefter vi spiste lidt frokost og kørte ind til Växjö for at shoppe lidt. Vi købte så ingenting men fik kigget lidt ihvertfald. Der var så INGEN af de restauranter vi ville på som havde bord til os, så vi besluttede at tage chancen med den lokale italienske - og hvilket fund! Udefra ser Bella Capri i Alvesta bara ud som et hvilketsomhelst pizzaria, men da vi trådte ind stod der en mand i det vildeste Venedig-outfit - hat, overskæg, og tøj. Vi fik et bord for to lidt væk fra børnefamilierne og han tændte et sterin-lys i en flaske á la Lady og Vagabonden. Hr. A var meget sulten så vi bestilte forret som var aaaalt fo mættende. Og så kom min tortellini i flødesovs - og den var så god! A bestilte også en pasta med noget marineret kød i, som også var rigtig godt. Wow - troede virkelig vores nød-løsning ville være en halv-dårlig løsning, men det var så hyggeligt og god mad. Og da vi gik spurgte A dem hvor længe parret havde haft restauranten: 34 år. Damn!

Søndag lå vi længe i sengen - noget jeg normalt ikke gider mere, men med denne her skønne fyr gider jeg altså godt. Så stod vi op og lavede lækker morgenmad for at have energi til IKEA. Jeg måtte ikke købe for mere end 200 kr og A holdte mig i kort snor så jeg kun købte for 177 kr. Og så var han ekstra-sød og endda give mig en lampe og et tørrestativ til opvasken. Vi har snart datet i en måned, og da vi ikke skal ses på Valentines var det hans søde gave til mig ♥


På vejen hjem skulle A køre - og manden som selv ejer en Lincoln Towncar og kører kæmpe Ford truck til hverdag blev positivt overrasket over min lille Upoghini. "Den er jo som en gokart, og den knurrer så fint" sagde han. Jeg kunne ikke lade være med at grine! Min Upoghini er min baby og det gør mig glad når en bilfanatiker som ham faktisk kan godkende den, næsten! :)

Da vi kom hjem satte vi os med hver vores Pringles rør (Cheese & Onion til mig og en eller anden super spicy til ham) og så et nyt afsnit af Breaking Bad. En perfekt slutning på en skøn weekend ♥