onsdag den 9. juli 2014

Det der med de drenge dér ..

Det med at være vild med en fyr var bare meget nemmere da man var teenager. Der var det bare et spørgsmål om hvorvidt følelserne var gengældt og så blev man kærester hvis de var. Vupti - 1-2-3! Og måske derfor havde jeg "mange" kærester fra jeg var 16 til jeg var i start 20'erne..

Jeg kan nok heller ikke lægge skjul på at jeg er et meget omsorgsfuldt menneske når det kommer til folk jeg holder af. Og jeg ved ikke om man kan sige at jeg har let ved at blive forelsket. Det er ikke nogle personlighedstræk jeg er flov over - tvært imod! Det har givet mig min del af hjertesorger, men hjerter heler og så kan de elske igen - er det ikke bare fantastiskt?

Det jeg skal lære nu hvor jeg er "voksen", er at man skal tage sig tid til at lære en person at kende og dermed alle facetter af dem og deres liv. Det er jo også meget fornuftigt - fordi hvordan kan man basere en persons egnethed som livspartner (ja det er sgu da der jeg er i mit liv) på 1 måneds lyserød skysurfing? Nogle gør det stadig, og det giver sikkert nogle vilde forelskelsesrus-forhold - men jeg har ikke travlt.

Jeg er rigtig glad for ham jeg ser, og selvom jeg giver ham så meget mere plads end jeg nogensinde har gjort før, så lader det til at jeg forlanger for meget af ham. Man kan ikke som 25+ årige forvente at man kan ses og være sammen hver eneste dag, men derfor har jeg måske stadig rigtig svært ved at slippe det. Det er klart at når man holder rigtig meget af en person så vil man se ham så ofte det kan lade sig gøre. Men "absence makes the heart grow fonder" - det må jeg prøve..

Det var bare lidt usammenhængende tankeflow, som jeg nu gør det bedst.