torsdag den 31. juli 2014

Project Home Improvement

Jeg skal lige understrege at nej - jeg er ikke gået igang med min sengegavl endnu - men jeg har nu fået overtalt nogen til at være med til at lave den med mig. Måske ham der satte mine gardiner op mens jeg var på arbejde den anden dag? Jeg siger ikke mere ..

Men nu er jeg altså blevet inspireret til at få klaret nogle af mine hjem-forbedrings-projekter! Og så skal man jo bruge materialer!

Jeg har jo boet 10 år i Næstved før jeg flyttede til først Sverige og så nu København. Og i Næstved har vi mange gæve gør-det-selv gutter - så derfor er der mange byggemarkeder. Selv har jeg brugt XL Byg en del. Priserne er gode og det samme er udvalget - jeg hader at skulle til flere steder for at få fat i de ting jeg skal bruge!

Jeg skal først og fremmest have lavet den sengegavl jeg har snakket om at bygge i 2 år nu. Til det skal jeg bruge: en tynd finerplade, pladevat, spraylim, stof (bliver nok noget jacquardvævet noget i lys farve), knapper, hæftepistol og et målebånd. Lige med undtagelse af stof og knapper kan jeg få det hele i XL byg. Jeg er ikke helt sikker på om jeg vil have den firkantet eller sådan lidt formet. Men her er lige et inspirationsbillede jeg selv er helt vild med.



Et andet project jeg skal igang med er mine franske døre mellem soveværelset og stuen. Det er nok ikke noget jeg kaster mig ud i at lave selv. Men jeg så at det har de også i XL byg - jeg skal bare sikre mig at de passer i de karme der allerede sidder, eller måske låne en tømrerven for lige at få det til at passe! Jeg ved bare det skal være nogle af dem hvor kun halvdelen er i glas.


Selvfølgelig har jeg andre småprojekter, såsom at jeg skal male alle dørkarme og paneler til efteråret. Men til det skal jeg bare bruge maling og en pensel. Og måske skal køkkenet også males, hvis ikke det altså skal skiftes helt .. Åh den der bare havde rumpen fuld af kontanter! :D