mandag den 4. august 2014

Mhm-weekend på sydsjælland

Her i weekenden var jeg nede hos min mor på sydsjælland. Jeg skulle ha' taget toget ned men ham den søde tilbød at køre mig derned i stedet. Jeg er altså en sucker for at blive kørt!

Da vi kom ned til Tappernøje kørte vi forbi fars gravsted, fordi jeg har ikke været så god til at besøge det. Og så var det måske mest fair at lade ham møde min far først, han siger ikke rigtig noget jo! Derefter hjem til mor, som sad oppe i min mosters have med kusinerne og flettede æresport. Så fik han da lige lov til at møde dem allesammen, når nu vi var igang. Jeg endte med at få ham overtalt til at blive natten over - og heldigt nok fordi om aftenen kom min veninde Annette og hendes kæreste Kenny. Vi snakkede til klokken 1 om natten før de måtte smutte hjemad.

Lørdag morgen kunne jeg slet ikke få øjnene op til det som egentlig var formålet med at tage sydpå - Lone og Jens' kobberbryllup. Vi sov længe, spiste morgenmad og så smuttede han tilbage til hovedstaden. Om aftenen tog jeg så med mor, Lone, Jens, Sune, Jeanette, m.fl. til Havnerock i Præstø. Hjemme hos Sune og Jeanette var der skydekonkurrence med luftgevær, hvor jeg endte med at vinde en 3. plads! WHAT! Mig som aldrig har skudt med noget i mit liv. Skillz! Det var hyggeligt og de der "Die Herren" gav den godt nok gas!




Søndag tog mor og jeg til centeret for at jeg skulle have en synstest, og rigtig nok viste det sig at jeg er nærsynet med bygningsfejl på begge øjne. Dog ikke noget de ville anbefale briller til - endnu! Jeg fik lov til at prøve Starbucks Oreo Frappacino og så tog jeg toget hjem igen. Baby kom forbi mig og vi lavede pizza sammen.. En ret så perfekt weekend af den der sommer-skønne slags!