fredag den 19. september 2014

Vores "pjækkedag"

Nu kalder jeg det en pjækkedag fordi det føltes sådan - men i virkeligheden var det bare fordi min kæreste og jeg fik fri fra job klokken 10 i onsdags. Så havde man jo hele dagen foran sig..

Vi startede med at køre ud til M og hente hans skønn vovse Bisse - og så et smut ud til Amager strandpark. Hun fik lov til at tonse rundt på græsset og så prøvede vi at lokke hende med i vandet. Man kan sige meget om hende, men hun er ikke nogen vandhund - fordi hun ville godt nok ikke i vandet!




Vi kørte hjem med vovsen og så ud til en campingplads og spille lidt minigolf. Det var vi vidst lige gode til begge to - men det kan godt være at jeg vandt en enkelt gang eller to. Men så begyndte vi også begge to at blive utålmodige fordi vi var sultne, så et smut forbi Bellano's var nødvendigt. Men dyrk lige det her mega-fede billede som M tog af mig da vi spillede minigolf. Totalt-opturs-fedt med vinklen og at man lige kan se mine custom-Converse sko



Så var der tid til at få handlet ind til den sengegavl som jeg har ønsket mig i små 2 år. Vi startede med at køre i Silvan hvor vi fik købt en spånplade i det rigtige mål samt en hæftepistol og klammer. Dog havde vi måske fejlvurderet størrelsen af bilen en smule - så baby måtte lige låne en varevogn mens jeg "hængte ud" på parkeringspladsen en lille halv time med pladen. Derefter var vi i Stof2000 og finde det perfekte stof. Nu mangler vi bare skum og knapper, som jeg regner med at købe idag når jeg alligevel har fri..




Mhm så da vi endelig kom hjem smed vi os på sofaen til et afsnit Sons of Anarchy. Ret heldigt at vi begge to er nået lige langt i serien - så Season 6, Episode 1 var det..