lørdag den 25. oktober 2014

To bike or not to bike

Mig og cykler - det har aldrig rigtig været et stort hit. I Næstved købte jeg en fin lyserød cykel på politi-auktion, som jeg så brugte til at cykle til og fra job. Jeg er IKKE god til at cykle - jeg kan ikke give tegn, absolut ikke sende SMS'er imens og en strækning som tog mig 30 minutter at gå, tog mig 15 minutter at cykle, mens alle andre på jobbet cyklede næsten dobbelt så langt på 10 minutter. Så hurtig er jeg heller ikke.

Dog var det altsammen før jeg begyndte at træne, og man må da tro at min kondition og balance har forbedret sig. Nu nærmer efteråret sig og det er måske ikke lige NU man skal købe cykel. Dog måske til foråret. Der er jo ret fine cykler hos Bilka f.eks (klart at min motivation for køb handler om at noget er "fint") ..

Min teori om at jeg vil implodere hvis jeg nogensinde satte mig op på en cykel i KBH holder måske ikke helt vand. MÅSKE! Jeg er stadig ikke sikker - jeg mener nemlig selv det er livsfarligt at cykle i KBH og sådan en verdenskvinde som jeg skal ikke go out like that. Men man må da godt kigge, am I right?