søndag den 7. juni 2015

Det er ingen alder ...

Normalt har jeg godt styr på hvornår min fødselsdag er, og har oftest også en countdown på telefonen. Men i år har der været så travlt omkring mig, at jeg ikke har nået det. Så da jeg i onsdags opfattede datoen, fik jeg lidt småopanik. Allerede i midten af maj inviterede jeg min og Michaels familie til kage på dagen, så vi skulle lige have styr på hjemmet. I sidste weekend var vi ude og hente paller til vores palle-sofa og fik den bygget og malet. Den er blevet ret så sej, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg vågnede, som altid, først herhjemme. Michael og Bisse snorkede om kap på hver sin side af mig. Michael vågnede og var ekstra sød så jeg blev kaldt fødselsdagsbarnet og fik en fødselsdagssang! Cutie-pie! Og så gik han ned og lavede pandekager til mig. Mor kom 2 timer før de andre, og havde lavet 2 fantastiske kager. Jeg havde lavet bolle-deg aftenen før, så da de havde koldhævet natten over kunne vi sætte dem over så de var klar til gæsterne.

Mette & Martin med ungerne kom først, derefter René og Birgitte, så Anette og Per og så Mads. Det var dejligt afslappet og vejret holdte tørt og blev også tilpas lunt. Jeg fik så mange flotte og gode gaver - jeg er lidt overvældet.
Jeg var så heldig så mange gæster blev så længe så vi kunne grille sammen - og da den sidste kørte hjem var jeg helt færdig, på den gode måde. Når man er udenfor hele dagen, er på og desuden vågnede tidligt, så kan man åbenbart ikke holde sig vågen til efter kl 21. Michael ville se Champions League finale, så jeg hoppede i nattøj og puttede på sofaen. Jeg blev vækket af et enkelt YEEEEEEES da Juventus scorede, men faldt hurtigt i søvn igen. Vi gik op i seng og satte Orange is the New Black på (jeg så det allerede da det kom ud, men Michael skal lige se de 2 første sæsoner inden 3. sæson kommer fredag)..

Alt i alt - en helt perfekt fødselsdag. Jeg kan slet ikke forene mig med min nye alder. I mit hoved er jeg slet ikke otte-og-tyve år gammel. Jeg nåede ikke at vænne mig til at være syv-og-tyve, men nu må jeg se om jeg når det denne gang.

Tak for alle de søde hilsner fra folk, på Facebook, SMS og opkald. Det betyder meget at man bliver husket! Og nej - jeg har faktisk ikke nogle billeder fra igår - det glemte jeg sgu. Den hukommelse der!