fredag den 13. november 2015

Grænsekontrol, Sverige

Jeg arbejder hver anden uge på vores kontor i Malmø, så da der igår blev annonceret at de lukkede grænsen blev jeg lidt nervøs. Manden min arbejder på Øresundsbroen og havde haft en begivenhedsrig dag igår - så lidt info havde jeg fået hjemmefra.

Nå - men aviserne skrev at man skulle tage pas med (eller at danskere kunne nøjes med kørekort, men you know me - jeg gider ikke nøjes!) - så jeg havde naturligvis mit pas med. De skrev også at der kunne forekomme forsinkelser på grund af der skulle Politi ind i alle togene på Hyllie station, som skulle kontrollere alle passagerer. Så i stedet for 7:26, tog jeg toget 7:06.

Jeg havde faktisk lidt sommerfugle i maven over hele situationen. Tænk hvis de ikke tror på at jeg er dansk, og de smider mig tilbage?! Med den tanke tog jeg hårelastikken ud af håret og lod knoldet blive til long flowing blond hair down my back - agtig.. Jeg var så optaget af hvor jeg havde lagt mit pas at jeg nærmest hoppede ud af sædet da billetkontrollørerne kom. Helt forfjamsket fik jeg fisket min telefon frem, og fundet Skånetrafiken app'en frem med min billet. Typisk awkard mig.

Nå men toget rullede ind på Hyllie og der sad jeg og gloede ud af vinduet i håb om at se en perron fuld af politi. Men nej - ingen politi - før vi kørte forbi trappen ned fra overgangsbroen -  SÅ var der politi! Gule POLIS veste og båtmössor (den fine hat har på sig i Sverige). Uh hvor spændende. Toget stoppede og politiet kom om bord. Først kom der en lidt "mørkhudet" politimand ind i kupéen og bad om at se pas eller legimition. Jeg fandt min pung frem og skulle til at tage mit pas ud. Jeg nåede lige at trække det ene mørkrøde hjørne, ikke så langt så det fine guldlogo kunne ses, op af pungen da han sagde "Jag har sett det, det är bra" og han vendte sig og gik videre. Nå - han ville ikke se mit billede eller noget. Øv. Han gik ud af kupéen og videre til næste.

Men uh - så kom der er ny politmand ind i vores kupé. En rigtig sød svensk gut med lyst hår. "G'morron, får jag se pass eller körkort?". Så kom den lille svensker op i mig og jeg svarede på klingende svensk "Ja såklart, ge mig två sekunder så hittar jag mitt pass" og sendte ham et stort smil! Jeg var klar på at fortælle ham hele min historie og at jeg havde boet 2 år i Sverige før - og det heeele! Jeg fiskede hele mit pas op denne gang, og rækkede det til ham - han kiggede det grundigt igennem og gav mig det tilbage med et "Gulligt bild" (sødt billede). Yay! Så var der en anden i kupéen som sagde at vi allerede var blevet checket, og så gik han. Men jeg frydede mig over at være blevet checket 2 gange - selvom det var meget forskelligt hvor grundige de var.

Jeg boede jo i Beograd i 1999 og kom med det sidste fly ud, inden de begyndte at bombe. Så det er nok det tætteste jeg har været på spænding i lang tid.

Det var så ikke engang dagens højdepunkt, fordi efter job skal Frida, Andreas, Michael og jeg i Emporia og shoppe/spise/hygge. FEDT!