onsdag den 3. januar 2018

Året der gak

Rimelig typisk mig at tage mig tiden til at reflektere over året som netop er slut, men jeg elsker at få mine tanker ned i skrift. Og så behøver man heller ikke bruge så meget tid på at huske, når man kan slå det op her! Hjernelagerpladser sparet!

Så det var 2017 - og jeg synes det har været et fremragende år! Det startede med et rigtig BRAG af en fest hjemme hos os nytårsaften, med en masse skønne venner! Jeg gik først i seng klokken 5 om morgenen, og det er maaange år siden jeg har været vild til den early mårn på den måde! Jo den gamle kan stadig!

Årets første arbejdsdag i januar var den første dag tilbage i København efter mine sygemelding, og jeg blev mødt af blomster og en sød lille besked på mit bord. Det har været et dejligt år arbejdsmæssigt, og jeg har blomstret op og blevet belønnet med ros, nye venskaber og en forfremmelse.

I januar tog jeg så min første tur til London sammen med mine svigerinder. Vi havde bare det fedeste turist-vejr med sol og blå himmel da vi skulle på sight seeing. Når jeg ser tilbage på billederne og tænker på den tur bliver jeg helt glad i låget! Vi hyggede med HOHO busser, sejlede på Themsen, så en masse broer og et gammel fængsel, og fandt også tid til lidt shopping og at spise på Jamie Olivers restaurant. London vil jeg helt sikkert tilbage til!

Der er et helt indlæg om min 30-års fødselsdag herinde også, så jeg vil ikke gentage mig selv - udover at fastslå at jeg havde den skønneste romantiske fødselsdagsferie da jeg blev tredive. Jeg tvivler på at jeg skal tilbage til Torino en dag fordi jeg føler jeg har set det jeg ville - men tilbage til Italien vil jeg gerne. Måske nu i 2018..

Michael og jeg havde vores første hele år i huset - alle årstiderne med alt hvad det medførte. Vi har haft et sprunget vandrør i kælderen, fået udskiftet fyret, og køkkenarmaturet er knækket. De små glæder ved at være husejer, I guess! Men hvis det er de eneste problemer vi har haft på 365 dage så er det sgu også pebernødder (man må stadig godt bruge juleudtryk så tidligt i januar!). Vi er så glade for at have vores eget hvor vi bestemmer og vi EJER det. Og hver måned betaler vi os nærmere en større friværdi. Jeg elsker især vores hus om sommeren, og det gør hundene også! Skønt at vi har vores egen have og ingen naboer man kan høre i tide og utide (slap af, Fru Olsen!).

Vi fik også startet på en ny livsstil med sundere mad og mere træning, hvilket har givet et samlet vægttab ved årsskiftet på knap 13 kilo (hans og mit vægttab lagt sammen, rolig nu). December var lidt sløv men vi kommer stærkt igen her i januar, sammen med alle de andre tosser.

2018 skal være "prøv nye ting" året for mig. Jeg holder fast i alle de gode vaner og rutiner men mixer det op med at prøve at tilføje nye ting. Så 1. januar var det jordskokkesuppe jeg begav mig ud i at lave - det var godt, men skal lige twistes før jeg finder den perfekte opskrift! Og så har jeg en ny hobby jeg vil lære i år - og hvis jeg bliver god til det vil jeg dele det med jer herinde :p

Og så lidt billedespam!
Weekendtur til London med Amanda og Kim - det bedste vejr!
Mange ture på Stadion
Gåture mod hundeloven
Run for Vets - indsamling til Veteranhaven i Slagelse med vores motorcykelclub
Til bryllup
I hundeskoven med trekløveren
Tivoli med familien
Julefrokost med kollegaerne
Juleaften med Michaels familie for første gang